ASPERGER / AUTISME

Hos Tidens Psykologer tilbyder vi afklaring og udviklingssamtaler/-forløb til folk med disse udfordringer – og rådgivnings-/sparringssamtaler til pårørende og professionelle.

  • Aspergers Syndrom (AS) / autisme (ASF) handler om en speciel måde at opleve og være i verden på
    Man har en anderledes måde at kommunikere med andre på – f.eks. måden at udtrykke sig på, bruge øjenkontakt, ansigt og hænder under samtale. Man kan opleve, at det er svært at forstå, hvad andre mener.
  • Ens samspil med andre er ikke som de flestes – man foretrækker få, bestemte emner, undgår small-talk, kan fejlbedømme situationer og andres følelser.
  • Man har en anden måde at fokusere på – ofte intenst, og nogle gange med usædvanlige emner.
  • Man sanser både omverdenen og sig selv anderledes – ikke mindst, når det gælder lyde, fornemmelsen af ens egen krop og ens egne følelser.
  • Man har det bedst, når ting ikke bliver lavet meget om (især pludseligt), og når ting er på samme måde – måske også visse af ens bevægelser.

Som forældre til børn/unge med AS(F) har man ofte oplevet ting som disse

  • Måske en ubestemmelig følelse af, at ens barn er anderledes (som pædagoger/lærere måske ikke har opdaget)
  • En fornemmelse af, at ens barn ser ud til at have ”flere aldre” på én gang – en biologisk, en følelsesmæssig og en tankemæssig.
  • Barnet har søvnproblemer, og kommer let til at vende rundt på nat og dag.
  • Barnet reagerer kraftigt på f.eks. lyde.
  • Barnet har stor modstand mod, at planer bliver ændret.
  • Barnet kan få voldsomme, følelsesmæssige ”anfald” tilsyneladende uden grund.
  • Forventninger / krav kan give ”anfald” eller uløselige konflikter.
  • Situationer med mange mennesker og store steder kan udløse mange problemer – selv, hvis det er knap så ukendte mennesker, f.eks. ved familiefrokoster.
  • Det er svært at finde ud af, hvad man skal gribe og gøre i som opdrager.

Disse oplevelser – både for mennesker med AS(F), pårørende og professionelle – er vanskelige at håndtere, specielt fordi andre ikke altid er forstående, men i stedet bagatelliserer ens situation.

Det er her, kontakten til professionelle med relevant viden og erfaringer både virker forløsende og kan anvise vejen frem.

Scroll to Top