Psykologisk støtte til unge ​

Ungdomslivet har ændret sig markant gennem det sidste årti – og det gør det fortsat. Verden stiller nye krav, og mange unge oplever, at bekymringer og omgivelsernes forventninger fylder mere end før.

For nogle unge føles forandringerne som en livskrise, hvor krav, forventninger og usikkerhed støder sammen. Når livet føles som en livskrise, kan det være svært at finde løsninger, der passer til ens egen måde at leve på. Mange unge oplever, at de råd og svar, de får fra forældre eller lærere, ikke altid rækker til de udfordringer, de står i i dag

Hos Tidens Psykologer tilbyder vi samtaler til både unge og unge voksne – samt støtte og rådgivning til pårørende og fagpersoner i relation til udfordringer i ungdomslivet.

Bekymringer og udfordringer i ungdomslivet kan bl.a. handle om:

  • Usikkerhed om fremtid og voksenliv
  • Bekymringer om klima og verdens udvikling
  • Sociale medier
  • (Skjult) ensomhed
  • Kærlighed, relationer og brud
  • Økonomi og ansvar
  • Søgen efter identitet og mening
  • Krav og forventninger i skole-, fritids- og uddannelsesliv

Disse oplevelser kan føre til både lettere og mere alvorlige former for angst, tankemylder, tristhed og manglende overskud.

Har du spørgsmål, kan du ringe til os på 22 10 22 22 eller sende en sms med teksten “ring mig op”. Vores behandlere har specialviden om ungdomslivet og arbejder også med temaer som angst, depression, ASF, ADHD/ADD og afhængighed.

Scroll to Top