Maiken Nielsen

Psykolog
maiken@tidenspsykologer.dk
Tlf. 22157711

Uddannet psykolog fra SDU og medlem af Dansk Psykologforening.

Samtalerne hos Maiken handler ikke kun om at “løse problemer”. De handler også om at skabe forståelse. Finde ind til det, der er vigtigt for dig. Lære at lytte til dig selv. Lære at stå ved dig selv.

Tilgangen er omsorgsfuld, lyttende og fagligt funderet. Hos Maiken bliver du mødt med respekt, ro og nysgerrighed. Der lyttes åbent og ikke-dømmende og sammen udforskes dine tanker, følelser, oplevelser og der arbejdes med det, der er vigtigt for dig,

Forandring sker i relationen – når vi bliver mødt ærligt og med nærvær. Derfor lægges der vægt på tryghed, respekt og autencitet i samtalerne. Et terapiforløb begynder typisk med en afklarende samtale, hvor der tales om, hvad du ønsker hjælp til, og sammen finder frem til, hvordan du bedst støttes. Der er ingen krav om at have styr på det hele. Mange kommer netop, fordi noget er uklart.

Maiken har erfaring med:

  • Angst og depression
  • Stress og udbrændthed
  • Sorg og livskriser
  • Traumer
  • Lavt selvværd
  • Relationelle problemer
  • Personlig udvikling
  • Autisme og ADHD/ADD

Alle forløb er forskellige – og tilgangen tilpasses altid til dig og dine behov. Nogle har brug for et kortere forløb med fokus på en konkret udfordring. Andre ønsker et mere dybdegående arbejde med personlige eller relationelle temaer.

I terapien trækker Maiken på forskellige terapeutiske retninger, som kognitiv adfærdsterapi (KAT), acceptance and commitment therapy (ACT), metakognitiv, narrativ terapi og teknikker indenfor traumebehandling.

Maiken modtager ikke klienter henvist fra egen læge.

Scroll to Top